---
title: "Tilsynsrapport for Daginstitutionen Lærken - september 2024"
description: "Tilsynsrapport for Daginstitutionen Lærken - september 2024"
date: "2026-03-27"
created: "2026-03-27"
---

[Hjem](https://laerken.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport for Daginstitutionen Lærken - september 2024](https://laerken.htk.dk/tilsynsrapport-for-daginstitutionen-laerken-september-2024-2)

# Tilsynsrapport for Daginstitutionen Lærken - september 2024

## **1.** **Fakta om tilsyn i HøjeTaastrup Kommune**

Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med
uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til
observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. [Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.](https://dpf.dk/kids/produkter/kids/)

Den toårige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i
tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj.
Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode.
Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten.

Tilsynet har både til formål at føre kontrol med
dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til
styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder
et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus
for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside.

Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af
tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller
om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i
dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om
udvikling, skal ledelsen blot tage stilling til forvaltningens anbefalinger og
efterleve det der vurderes relevant.

Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til
bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. Hvis dette sker, sikrer
forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, at der følges op på aftalerne i
handleplanen samt at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det fremgår af dagtilbuddet
tilsynsrapport, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn.

Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til
alvorlig bekymring, er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan
med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten.

* * *

## 2.
Fakta om dagtilbuddet og
deltagere i tilsynet

**Dagtilbudstype:** Lærken er et kommunalt
dagtilbud med børn i alderen 0-6 år. Lærken er en del af Reerslev skoles
landsbyordning. Samarbejder med klynge D. pr. marts 2025

**Forældresamarbejde:** Landsbyordningen har en
fælles forældrebestyrelse. I dagtilbuddet Lærken er der
en kontaktforældregruppe.

 ****

**Deltagere ved tilsynsdialog:**

- Tilsynsførende Susan Blaabjerg
- Pædagogisk leder Tina Virum Green Lind
- Sprogvejleder Linda Pia Pedersen
- Skoleleder Anette Ahrenst
- Fagligleder i SPC Mads Sode

* * *

##  3.
Samlet konklusion på
tilsynet

Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.

* * *

## 4.
Dagtilbuddets fokus for
udvikling

Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i
forlængelse af tilsynet.

**Udviklingsfokusset er under udarbejdelse, der vil linkes hertil så snart det er færdiggjort.**

##
* * *
5.
Bemærkninger med relevans
for tilsynet

Der er på nuværende tidspunkt ikke et fagligt fyrtårn i
dagtilbuddet.

* * *

## 6.
Tilsynets temaer (pkt. 7-9)

Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis,
herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med
afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og
lærende arbejdsfællesskaber.

Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis,
herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål,
evalueringskultur og organisatorisk læring.

Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende
indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering
og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og
kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige
læringsmiljø.

* * *

## 7.      Kvalitetsudvikling i den
pædagogiske praksis

**Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis.**

Forskning
i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig
kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet,
forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver
og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en
evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.

Jf.
dagtilbudsloven kap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at
etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere
det pædagogiske læringsmiljø.

Tilsynsdialogen
sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende
evalueringskultur, herunder:

- Dagtilbuddets arbejde med at styrke
kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende
arbejdsfællesskaber.

* * *

## 7A. Tilsynsdialogens
afdækning af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til
kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og
lærende arbejdsfællesskaber

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Der er sket betydelige
fremskridt siden sidste tilsynsdialog. Personalet er engagerede og arbejder
målrettet med både kortsigtede og langsigtede mål. Der er fokus på kontinuerlig
udvikling og evaluering for at sikre, at målene bliver opfyldt og integreret i
daglig praksis.

Dagtilbuddet giver udtryk
for høj grad af psykologisk tryghed. Denne åbenhed, om hvad der kan være på
spil privat eller professionelt, sikrer at der kan tages hensyn og fagligheden
ikke tilsidesættes. Feedback og Feedforward anvendes på personalemøder og
gennem feedbackkulturen opleves det, at ting/indsatser forankres i praksis.

Dagtilbuddet har arbejdet
med sikre kvalificeret udvikling i praksis, nyt tidspunkt for stuemøder har
givet mere arbejdsro og opleves som meningsfuldt. Der har været fokus på at
forskellige medarbejdere har fået tildelt tovholderfunktioner, hvilket
medvirker til at sikre at opgaver bliver fuldt til dørs.

Dagtilbuddet har en del
yngre ansatte, der arbejdes med on-boarding og understøttelse af disse.

* * *

## 8.      Kvalitetsudvikling
i den pædagogiske praksis

**Herunder opfølgning på udviklingsplan, læreplansmål og organisatorisk læring.**

Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye
opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at
dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske
læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig.

Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremme
børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske
læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i
et børneperspektiv

Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiske
læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med
børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets
arbejde med:

- Dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse.
- Dagtilbuddets arbejde med at realisere
læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af
data, analyse og praksisjustering.
- Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig
som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af
udviklingsarbejdet.

* * *

## 8A.  Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens
mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

 ****

**Begrundelse:**

Der er gjort store
fremskridt med at integrere læringsmål i det daglige arbejde. Personalet har deltaget
i kurser og workshops for at forbedre deres kompetencer, især inden for
konfliktløsning og mentalisering.

Der er arbejdet med at
forstå og rumme følelser, både hos børn og voksne. En plakat om mentalisering
er blevet hængt op for at gøre det synligt, tilgængeligt samt levende for alle.

Den pædagogiske leder og det
fagligt fyrtårn har afdækket opmærksomheder, der skal arbejdes med og har bragt
det til den øvrige personalegruppe på personalemøde. De er blevet opmærksomme
på at udviklingsarbejdet er mere forankret i børnehaven, der også virker mere
samstemte i deres tilgang til det pædagogiske arbejde. Dette er der en plan for
at skabe videreudvikling i fremadrettet.

* * *

## 8B. Tilsynsdialogens
afdækning af dagtilbuddets
arbejde med systematisk inddragelse af data, analyse og praksisjustering til
styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Der er blevet arbejdet
intensivt med både kortsigtede og langsigtede mål. Data er blevet en naturlig
del af planlægningen, og personalet er blevet fortrolige med at bruge data i
deres arbejde.

Dagtilbuddet arbejder med
skabeloner, planlægning af struktur samt praksisfortællinger. De giver udtryk
for dette giver mere effektive og systematiserede møder.

* * *

 ****

 ****

## 8C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at
organisere sig som et lærende **arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet**

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

Dagtilbuddet gør sig
værdifulde erfaringer som et lærende arbejdsfællesskab og udviklingsarbejdet
bidrager til positiv organisatorisk læring. Praksis udvikles og justeres. Aktionslæringsmodellen
er anvendt i både udviklingsarbejdet og i arbejdet med fysiske læringsmiljøer
og tydelige legezoner.

Dagtilbuddet har arbejdet
med legemanuskripter med fokus på de voksnes deltagelse i leg, samt hvordan
lege kan udvides. Disse er ophængt i de tematiske legezoner for at understøtte
de voksne. Dagtilbudet vurderer,  at
børnene har færre fælles legereferencer end tidligere.

Medarbejderne føler ansvar og ejerskab for den positive udvikling
af praksis. De oplever succeser i dette arbejde, og det motiverer til flere målrettede
indsatser og afprøvninger i udviklingsarbejdet.

* * *

## 9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis

**Herunder dagtilbuddetsarbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse afsproglige læringsmiljøer.**

 ****

Forskning i børns
sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige
udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele
barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets sproglige
styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets
specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv.  ****

*Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriverat: Dagtilbuddet har* *ansvar for,at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurderingvurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget afsprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra detenkelte barns behov for sprogstimulering.*

 ****

Tilsynsdialogen sætter derfor fokus
på dagtilbuddets arbejde med:

- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse
med sprogvurderingsmaterialets formål.
- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde
sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som
sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt
sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre
- Dagtilbuddets
arbejde med at efterleve
forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud
- Dagtilbuddets
arbejde med at efterleve den
kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer
med afsæt i sprogdata.
- Dagtilbuddets
arbejde med at udarbejde
sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige
læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater.

* * *

## 9A. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende
sprogvurderinger af høj kvalitet

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet har en
fast procedure, der sikrer at sprogvurderinger gennemføres som planlagt. Størstedelen af personalegruppen har deltaget i temaaften om
sprogtrappen, og det  har afhjulpet
tvivlsspørgsmål.

 ****

Der er et mindre efterslæb på to børn over 2 år, der endnu ikke er sprogvurderet.

Der er ingen bekymringer i forhold til kvaliteten af udarbejdede
sprogvurderinger.

Sprogtrappevurderingerne viser, at der bør være et særligt fokus på
”fælles opmærksomhed” og ”funktionelt sprog” da 54 % vurderes under trin.

* * *

 ****

## 9B. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering
til børn samt inddragelse og vejledning til forældre

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet
har en fast procedure, der sikrer, at sprogvurderinger gennemføres som
planlagt, at der udarbejdes skriftlige fokuspunkter for de børn, hvor en
sprogvurdering har vist, at de har behov for en understøttende indsats, samt at
alle forældre tilbydes vejledning i, hvordan de kan understøtte deres børns
sproglige udvikling i hjemmelæringsmiljøet.

## 9C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets
arbejde med leve op til forpligtelserne i forbindelse med børn som er
indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud

 ****

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet
har ikke børn i dette tilbud på nuværende tidspunkt.

* * *

## 9D. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder
tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata

 ****

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger**

 ****

**Begrundelse:**

 ****

Dagtilbuddet
arbejder med planlægning i forskellige teams. Dagtilbuddet har fælles indsatser
omkring legemanuskripter, LAHOPL (Lange Autentiske Hands-On Projektbaserede
Læringsforløb), bogkufferter, dialogisk læsning med mere.

* * *

## 9E. Tilsynsdialogens afdækning af
dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele
og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i
sproglæringsmiljøvurderingens resultater

**Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.**

 ****

**Begrundelse:**

Medarbejderne er blevet
opmærksomme på, hvor stor en udvikling et øget fokus på udviklingspunkter kan
give og hvorledes dette kommer til udtryk i børnegruppen.

Dagtilbuddet
har en plan **** for hvordan
data og opmærksomheder fra sproglæringsmiljøvurderingen skal deles med den
samlede personalegruppe. På baggrund af denne data vil den samlede
personalegruppe udarbejde aktionslæringsindsatser, der kan arbejdes med
fremadrettet.
