Pædagogik
Pædagogisk grundlag og læreplan.
I Høje Taastrup arbejder vi ud fra 3 grundværdier:
- Vi har høje ambitioner for alle børn - alle har talenter og ressourcer
- Vi understøtter udviklingen af livsglade, engagerede, nysgerrige børn, der er medskaber af deres liv
- Børn har ret til kontinuerlig læring i legende, demokratiske fællesskaber
Hos os betyder det, at vi har fokus på:
- At møde børnene hvor de er – Vi har fokus på dét, de er gode til – i stedet for kun at fokusere på deres mangler
- At huske at anerkende børnenes initiativer – vi husker at smile og invitere børnene til dialog med vores kropssprog og mimik – Vi ser og anerkender børnenes egne initiativer – Vi gør vores bedste for at følge børnenes egne interesser og spor
- At sørge for at alle er inkluderet i fællesskabet – Vi har fokus på et bredt læringssyn, hvor der er masser af læring i dagligdagens rutiner – vi husker, at børnenes leg er deres vigtigste spor, der peger entydigt på deres interesser – vi går både foran, ved siden af og ikke mindst bag ved børnene alt efter situation og kontekst – vi synes, det er fint og godt med debat og uenighed – vi prøver ikke at bestemme for meget henover hovedet på børnene
Sådan arbejder vi med:
Det at være barn har værdi i sig selv. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
Dannelse og børneperspektiv: Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
- Vi er i vores hverdag opmærksomme på vores tone, retorik og den narrative historie vi har om og til børn, forældre og hinanden. Vi arbejder med ICDP, og bruger samspilstemaerne i ICDP i vores daglige kontakt med børnene.
- Vi er opmærksomme på at tage børnenes stemme med i overvejelserne, bl.a. får børnehavebørnene på skift lov til at præge, hvad der bliver serveret til frokost i hele huset.
Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af børnenes dag i Lærken.
Læring skal forstås bredt, og læring sker f.eks. gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
- Der er fokus på at lave gode legezoner og at have gode materialer, der inspirerer til leg. bl.a. har der været bygget en lava-vulkan til dinosaurus-lege.
- Leg og læring følges ad i Lærken, vi forholder os nysgerrige sammen med børnene, vi undersøger gerne via IPAD eller bøger, og nogle gange prøver vi ting af. fx tager en spand sne ind på bordet i vuggestuen, så de i ro og mag kan undersøge hvad sne er, smage på det, og erkende at det smelter, når det er i varmen for længe. De voksne prøver efter bedste evne hele tiden at variere med at være foran, bagved og ved siden af, så de kan træde til, med den hjælp, støtte og guidning der er behov for.
I Lærken er vi opmærksomme på både at have børnene samlet i aldersintegrerede- og aldersopdelte grupper. Børnene bliver en del af mange forskellige fællesskaber og bidrager forskelligt til dem. Nogle gange fremstår de store som ”det gode eksempel” for de små, og som de kan spejle sig i. Andre gange kan jævnaldrende støtte hinanden i en fælles læring.
Af materiale til styrkelse af venskaber og kendskab til egen rolle i konflikter, samt læring om følelser bruger vi; trin for trin og fri for mobberi. Ved sidste projekt lavede de mellemste børnehavebørn en selvhjælpsbog til konfliktløsning, som de stadig nævner, når tingene bliver svære.
Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
I Lærken er vi opmærksomme på, at de fysiske rum inspirerer til forskellige former for leg, aktivitet og adfærd, således, at børnene har mulighed for at afprøve sig selv og få erfaringer med flere materialer og sociale samspil. Vi har fokus på at kode rummene, så vi fremmer den ønskede adfærd hos børnene.
Vi er desuden optaget af at inddrage børnenes perspektiv i forhold til både de fysiske og psykiske rammer.
Det sidste år børnene går i Lærken skal vi skabe sammenhæng til SFO og børnehaveklasse, samt bygge bro til skolen, så de ældste børnehavebørn bliver klar til den kommende skolestart.
Børnene skal langsomt modnes og styrkes i forhold til de øgede krav og forventninger de vil møde, når de starter i skole, derfor vil vi i det sidste år have øget fokus på fx sociale færdigheder, nysgerrighed, videbegærlighed, selvhjulpen hed, eksekutive færdigheder -som at kunne skabe overblik, kunne ”læse” en situation, kunne tage initiativ, have selvkontrol, kunne reagere passende på forskellige situationer og sproglige færdigheder – som at forstå kollektive beskeder, at have begyndende interesse og forståelse for bogstaver og tal, kunne genfortælle en historie eller situation og en masse andet.
Læringen foregår med en legende tilgang og med meget varierende aktiviteter, så det bliver en blanding af både fordybelse i stille aktiviteter og fysisk aktive lege, opgaver og aktiviteter. fx Værkstedsaktiviteter, -idræts- og bevægelseslege, samarbejdsøvelser, eventyr og historiefortælling, små førskoleopgaver og projektperioder.
I Lærken arbejder vi fx med: Motoriktræning, ture ud af huset, vandtilvænning, fordybelse i tema og projektarbejde, trafiksikkerhed, børnemøder, dag, dato, måned, former og figurer, tal og mængder, dialogisk læsning, bogstavkendskab og en masse andet.
Alsidig personlig udvikling
Vi er opmærksomme på det enkelte barn, børn har brug for noget forskelligt. For at give dem samme vilkår, skal de indimellem behandles forskelligt.
Fx når vi holder mini samling med en blandet gruppe børn i vuggestuen, forskellige køn og alder, er der forskellige måder at deltage på.
”En dreng sidder i rundkredsen og observere den voksne og de andre børn, han sidder lidt på afstand. Den første sang der bliver sunget, deltager han ikke i, en af pigerne puffer lidt til ham, der smiles til hinanden og ved anden sang begynder han stille at lave små fagter til sangen dog uden at synge med. Den voksne tilbyder at han kan vælge en sang fra sangkufferten, han kryber lidt tilbage hvorpå at den voksne siger ”Skal Sofie hjælpe dig med at vælge en sang?” Sofie tager en flyvemaskine og kigger på drenge hvorpå han nikker.
Til slut i samlingen spørger den voksne ud til alle i gruppen hvad vi skal synge som det sidste.
Drengen råber muuuuh…”
I dette eksempel sker der en proces for drengen, han gennemgår en personlig udvikling for at blive en del af fællesskabet, det tager lidt tid, men den voksne formår at guide ham på fin måde. Hun ser hans behov for hjælp, og kommer ham til undsætning ved at foreslå at en af pigerne skal hjælpe. Han observerer, udforsker og erfarer og dette giver ham tro på sig selv til at han tør give udtryk for sit ønske om at synge ”Jens Petersens ko.”
Social udvikling
Vi støtter børnene i at kende sine egne grænser samt at mærke efter på sig selv, at det er okay at sige fra, og nogle gange er man nødt til at gå på kompromis for at beholde den gode stemning. Samtidig lærer børnene at respektere andres meninger, dette er samtidig med til at grundlægge deres forståelse af demokrati. I daginstitutionen udforsker og erfarer børnene sig i en social arena med andre spilleregler end derhjemme. Hvilket på sigt vil give barnet gåpåmod og styrke deres selvfølelse samt empati for andre.
Vi arbejder i Lærken med ”Fri for Mobberi” og Bamseven, og i børnehaven arbejdes der også med trin for trin. Vi har fokus på empati og på at være en god kammerat. Det er vigtigt for os, at vi alle hver morgen hilser på hinanden og anerkender hinanden til samling – alle er vigtige og vi skal behandle hinanden godt.
Vi har fokus på, at alle har/skal have en plads i fællesskabet – vi laver legegrupper og andre fokuserede tiltag hvis nogle børn har svært ved at få fodfæste i gruppen. Ligeledes opfordrer vi forældrene i børnehaven til at lave legeaftaler for deres børn, med forskellige børn og ikke kun få udvalgte.
Det er ok at være forskellige og have forskellige interesser – der er alligevel plads til os alle – og vi kan alle lære noget af hinanden.
Kommunikation og sprog
I Lærken har vi daglig sprogstimulering, gennem vores daglige arbejde med børnene. Dette sker bl.a. ved frokosten, i garderoben, ved bleskift, ved konfliktløsning m.m.
Vi er opmærksomme på sproget vi bruger ved barn/voksen dialog og ved voksen/voksen dialog.
Vi laver sprogkasser med forskellige eventyr, samt idé-materiale til sprogstimulering.
På Birkestuen (i børnehaven) fodrer børnene et sprogmonster med ord (billedkort), ordene har forskellige sproglige udfordringer, fx forlyde, konsonantklynger eller lign. Børnene nyder genkendelserne, og kan efter kort tid huske ordene uden at kigge på kortene. Børnene efterspørger aktiviteten, hvis de voksne glemmer det, og morer sig ofte højlydt over monsteret.
Vi dokumenterer gennem billeder af aktiviteterne, af processen, det færdige emne/tema, samt til evaluering med børnene, samt forforståelse til næste gang.
Børnene har mapper med minder i, som de synes er sjovt at kigge i og se sig selv som baby og sammen med sine kammerater i børnehaven, dette styrker også deres relationer til hinanden.
Af materiale til styrkelse af venskaber og kendskab til egen rolle i konflikter, samt læring om følelser bruger vi; trin for trin, bamsevenner og fri for mobberi. Ved sidste projekt lavede den mellemste børnehavegruppe en selvhjælpsbog til konfliktløsning, som de stadig nævner, når tingene bliver svært!
Vi fjoller og pjatter med ord og sætninger i f.eks. rim og remser, så børnene lærer at fejle og turde ”dumme” sig.
Krop, sanser og bevægelse
I Lærken er vi opmærksomme på at børnene bliver motorisk udfordret på et passende niveau i forhold til deres udvikling og alder. Vi har fokus på, at børnene får styrket de 18 grundbevægelser (Gå, kravle, trille, springe, klatre, løbe, krybe, balancere, snurre, skubbe, gribe, gynge, trække, svinge, hinke, hoppe, vippe og kaste.) som er basis bevægelser for børnenes motorik.
En tur på legepladsen med vuggestuen, kan udfordre dem alle, nogle blot ved at gå over det ujævne underlag, og vores niveauforskelle, andre ved at gå/kravle op ad bakken. Nogle gynger, nogle rutsjer. Alle med en voksen i nærheden som kan støtte og guide enten verbalt eller fysisk alt efter behov.
Vi er ude i alt slags vejr, vi mærker vind, regn, sne og sol på vores ansigt og måske også på kroppen. alle slags vejr giver forskellige oplevelser til sanserne. Vi plasker i vandpytter og laver mudderkager, når det har regnet. Vi bygger snemænd, laver sneengle og kælker, hvis der er sne. når det blæser kaste vi måske med blade, og i solskin nyder vi varmen på vores ansigt. Vi sætter ord på og guider børnene hele tiden. Vi opfordrer børnene til at mærke efter, om de blive varme, kolde eller våde. Så de den vej både styrkes i at mærke sig selv, men også sætte ord på.
I garderoben sker der meget læring, igen guider og støtter vi børnene fysisk og verbalt alt efter behov. Rigtig mange af grundbevægelserne er vi også igennem her, vi trækker regnbukserne op, eller skubber jakken af. Vi balancerer på et ben, når vi skal have sko på, måske hinker vi hen til den anden sko. Børnene kravler op for at nå deres tøj og nogle af de store kaster huen op på plads.
I vores motorikrum er der mulighed for at lave motorik/balancebane, at klatre på vægen, danse eller lege vilde lege. Flere steder i huset er der kroge i loftet, så der kan sættes en gynge eller hængekøje op.
I Lærken prioriterer vi også tid til ro og hvile, alle børn i Lærken hviler min. 20-30 minutter hver dag. De yngste børn sover i barnevogn eller krybbe. Vuggestuebørn over to år sover inde på madras. Alle børnehavebørn hviler i 20-30 minutter på gulvet. Nogle gange til musik eller en historie, andre gange yoga, mindfulness eller måske en drømmerejse. Det vigtigste er at få pulsen ned, så vi kan lade batterierne op igen.
Natur, udeliv og science
I Lærken understøtter vi det pædagogiske læringsmiljø ved at bruge institutionens udearealer året rundt med forskellige traditioner fx planter børnene blomster med bedsteforældre, vi laver jord til bord med grøntsager som bliver til suppe over bål, vi har insekthotel på legepladsen, hvor insekter nysgerrigt nærstuderes og viden bliver til læring. Vi udforsker nærområdet Hedeland og naturlegepladser hvor vi rutsjer, cykler, leger i sandkassen, leger med vand og mudder, hopper i vandpytter, løber op og ned at bakker, gynger, danser og fisker i vandhuller og udforsker vandlivet.
Vi bruger vores morgensamlinger til at snakke om årstiderne, natur og naturfænomener, børnenes ordforråd udvides og de får kendskab til naturfænomener (solformørkelse, snevejr, jordskælv, regnbyge, regnbuer, vulkanudbrud osv.);
Vi har en begyndende science-tilgang med fokus på undersøgelser og eksperimenter. En gang imellem arbejder vi med emner, fx. vind, vand, ild eller emner med undersøgelser af biokemiske processer. Ved disse lejligheder bygger vi vindmøller eller undersøger vandets forskellige tilstandsformer. Vi undersøger træer, barkens linjer, bladenes strukturer og former eller farver blomster. Vi har også lavet eksperimenter med bladenes farver med klorofyl.
Kultur, æstetik og fællesskab
Vi arbejder med forskellige danske traditioner samt højtider. På vuggestueplan er det vigtigt, at vi understøtter barnets forståelse for forskelligheder, da det på sigt er grobund for at forstå forskellige kulturer. Vi behandler børn forskelligt for at give dem lige muligheder, de lærer hurtigt, at de små får mad flere gange og sover på andre tidspunkter og har brug for meget omsorg. De store på stuerne får lov til flere ting og hjælper de små, vi lærer børnene at vi er forskellige og at nogen må noget mens andre må andre ting. Vi arbejder meget med madkultur på stuerne, hvordan man sidder om et bord, der bliver snakket og smagt på maden. Vi hjælper hinanden og siger tak for mad og til hinanden.
Kreativitet/æstetik er en stor del af vores hverdag – vi præsenterer børnene for forskellige materialer og udfordre dem kreativt, det vigtigste er dog at vi husker at det er processen der er i centrum og ikke produktet. Vi udtrykker os forskelligt hvilket derfor underbygger, at juletræer godt kan være blå i processen i stedet for grønne.